Tilbud til forældre med børn 0-1 år
Alle nybagte forældre i Viborg Kommune får besøg af sundhedsplejersken i den første tid efter fødslen.
Din sundhedsplejerske får automatisk besked fra jordemoderen, når du har født. Vi kontakter dig få dage efter fødslen, for at aftale et besøg hjemme hos jer.
Sundhedsplejersken giver råd og vejledning om dit barn og families sundhed og trivsel.
Dit barn bliver undersøgt og observeret, så vi sammen sikrer, at det trives og udvikler sig normalt.
Sundhedsplejersken vurderer kontakten og tilknytningen mellem dig og dit barn.
Hvis du selv har nogle spørgsmål, oplever usikkerhed eller ikke føler dig tilpas, kan du også tale med sundhedsplejersken om det.
Hvornår kommer sundhedsplejersken på besøg?
De første to gange, hvor sundhedsplejersken skal se dit barn, vil vedkommende komme hjem til dig. Herefter kan du i samarbejde med din sundhedsplejerske beslutte, om du foretrækker at få besøg i dit eget hjem eller komme ind til konsultation ved de efterfølgende samtaler.
Besøg i hjemmet
- Når barnet er 4 - 6 dage gammelt
- I løbet af de første 2 uger efter fødslen
Konsultation eller hjemmebesøg
- Når barnet er 3 - 5 uger
- Når barnet er 7 - 10 uger
- Når barnet er 4 - 6 måneder
- Når barnet er 8 til 10 måneder
Derudover kan du sammen med din sundhedsplejerske aftale besøg eller konsultation efter behov.
Forældregrupper
Du har som forælder mulighed for at deltage i Forældregruppe. Sundhedsplejersken i dit lokalområde sammensætter og inviterer grupper af forældre med spædbørn. Den første gang I mødes, deltager sundhedsplejersken. Her vil I blive præsenteret for hinanden og få mulighed for at lave aftaler om, hvordan I kan komme godt i gang i gruppen.
Tal med din sundhedsplejerske, hvis du gerne vil være med i en forældregruppe.
Åbent konsultation ved fysio- og ergoterapeuter
Du har mulighed for at komme til åben konsultation ved fysio- og ergoterapeuter i Sundhedscenter Viborg.
Du finder konsultationstider på Sundhedscenter Viborgs hjemmeside.
Åbent tilbud i Sundhedsplejen
I nogle lokalområder inviterer Sundhedsplejen til Åbent tilbud.
Der vil være oplæg om forskellige emner fx søvn, holdninger til mad og måltider, sygdom og forebyggelse af ulykker - der mulighed for drøftelser bagefter.
Medbring selv noget at sidde på og det, du har behov for ift. dit barn.
Der er ikke tilmelding, så du møder bare op.
Se herunder hvor og hvornår, der er Åbent tilbud i dit lokalområde.