Hjælp ved bekymring for børn og unges trivsel og udvikling

Er du bekymret for dit barns trivsel og udvikling, så er det muligt at få råd, sparring og vejledning til dig som forælder, dit barn og samarbejdspartnere. For at få råd, sparring og vejledning skal du som forældre kontakte dit barns sundhedsplejerske, kontaktpædagog, dagplejer eller kontaktlæreren/klasselæreren i dit barns klasse.

Er du bekymret for dit barns trivsel, skal du gå i dialog med dit barns sundhedsplejerske, kontaktpædagog, dagplejer eller kontaktlæreren/klasselæreren i dit barns klasse.

Hvis de vurderer, at der er behov for yderligere, tager de kontakt til Pædagogisk Praksis og Læring (PPL).

PPL er et videnscenter med følgende faggrupper:

  • Fysio- og ergoterapeuter
  • Psykologer
  • Læringskonsulenter
  • Logopæder og hørekonsulenter

Medarbejderne i PPL understøtter lærere og medarbejdere i dagtilbud i deres arbejde med de enkelte børn og børnene i fællesskaberne. PPL har viden inden for følgende områder:

  • indlæring
  • trivsel
  • adfærd
  • tale/sprog
  • hørelse
  • motorik eller sansebearbejdning

Støtte til børn, der er i privat pasningsordning

For private pasningsordninger gælder, at I kan kontakte tilsynskonsulenten evt. gennem jeres børnepasser.