Vedvarende energi

Vi arbejder løbende med indsatser, der skal reducere udledningen af klimagasser, og du kan følge med i hvordan det går.

Byrådet har et mål om, at alle oliefyr og naturgasfyr bliver skiftet til vedvarende energi inden 2030. De ønsker også, at fjernvarme skal være tilgængelig i alle områder, hvor det er fordelagtigt for klimaet og økonomien.

Økonomisk støtte til rådgivning

Der er behov for betydelige investeringer i rådgiverydelser i den tidlige fase af et projekt for fjernvarme eller termonet.

Puljen skal medvirke til, at projekter ikke strander i denne fase, fordi initiativgrupper ikke har adgang til økonomisk støtte.

Disse kan søge

Puljen er forbeholdt initiativgrupper i områder, hvor der ikke er et eksisterende, nærliggende varmeværk til at tage ansvar for projektets fremdrift.

Det kan fx være til arbejdsgrupper eller foreninger, som repræsenterer byen/lokalområdet og som ikke har adgang til støtte fra et eksisterende varmeværk.

Der kan søges støtte til

  • Rådgiverydelser i den tidlige fase af et projekt for kollektiv varmeforsyning såsom fjernvarme eller termonet.
  • Aktiviteter som kan skabe lokal opbakning og tilslutning til en fælles energiløsning.
  • Rådgiverydelser for at bringe projekter til et niveau, hvor initiativtagerne kan etablere et varmeforsyningsselskab.
  • Udarbejdelse af ansøgninger til kommunens myndighedsbehandling.

Puljen giver ikke støtte til etablering af anlæg.

Ansøgning

Ansøgningen skal oplyse:

  • Hvem der ansøger og til hvilken eksisterende eller kommende forening eller lignende midlerne ønskes udbetalt til.
  • Hvad midlerne ønskes anvendt til og med hvilket formål.
  • Detaljeret faseopdelt budget.

Ansøgningen sendes til strategiogudvikling@viborg.dk.

Ingen ansøgningsfrist

Klima- og Miljøudvalget, som tager stilling til om den konkrete ansøgning kan imødekommes. Ansøgninger behandles løbende – der er ingen ansøgningsfrist.

Krav til brug af midler

Vi udbetaler midlerne efter vi har modtaget dokumentation for afholdte udgifter.

Tilskuddet skal anvendes sparsommeligt, produktivt og effektivt.

Eksterne indkøb skal ske i henhold til det almindelige prisniveau på markedet og ved større opgaver med konsulentbistand skal ansøgeren gennemføre markedsafsøgning og indgå skriftlig aftale med konsulenten.

Der udbetales kun midler til udgifter, der er afholdt efter, at ansøgningen er imødekommet.

Midlerne skal refunderes i de tilfælde, hvor et projekt gennemføres og resulterer i et nyt varmeselskab eller tilsvarende.

Kontakt