Skorstensfejning
Fejning af skorstene er lovpligtig og har bl.a. til formål at forhindre brande, forgiftninger og eksplosioner.
Der er indgået aftale med 2 skorstensfejere i Viborg Kommune, men det er ikke et krav at du vælger en af dem.
De 2 distrikter
Distrikt Vest - Skorstensfejermester Tommy Christensen
Kløvermarken 16
8800 Viborg
Tlf: 86 61 16 40
E-mail: Viborg@skorstensfejeren.dk
Distrikt Øst - Skorstensfejermester Per Dyrby Knudsen
Asmild Eng 28
8800 Viborg
Tlf: 86 46 46 30
E-mail: Per@skorstensfejeren.dk
Kort over distrikter
Pris og gebyr
Opkrævning af gebyr for skorstensfejning
For de 2 distrikter opkræves gebyret på ejendomsbidragsbilletten. Hvis du har ønske om ekstra arbejde, skal du aftale og afregne direkte med skorstensfejeren.
Pris
Skorstensfejeren udregner pris og antal fejninger for hver enkelt husstand ud fra en godkendt prisliste. Ønsker man disse oplysninger, skal man henvende sig direkte til skorstensfejermesteren.
Vælg en anden skorstensfejer
Det kan være hensigtsmæssigt at bruge en af ovennævnte skorstensfejere, men det er ikke et krav. I Danmark er der frit skorstensfejervalg.
Se mere om frit valg af skorstensfejer på Midtjysk Brand og Rednings hjemmeside.
Skorsten der ikke bruges mere
Hvis du ikke bruger din skorsten mere, for eksempel ved overgang til anden varmekilde eller nedtagning af brændeovn, skal du kontakte din skorstensfejer. Han foretager en besigtigelse.
Gebyret for skorstensfejning, som du betaler på ejendomsbidragsbilletten bliver fjernet fra næste år. Hvis du har penge til gode i indeværende år, så vil skorstensfejeren overføre pengene direkte til dig, når du har givet ham dine kontooplysninger.
Tilsyn
Tilsyn med det kommunale skorstensvæsen foretages af Midtjysk Brand og Redning. Læs mere på MidtJysk Brand og Rednings hjemmeside