Del af matrikel ved Gyldenrisvej, 8800 Viborg
Arealet er til salg - der kan afgives bud.
Til salg
Viborg Kommune udbyder en del af matr.nr. 644, Viborg Markjorder, med beliggenhedsadresse Gyldenrisvej, 8800 Viborg.
Fakta om grunden
Arealet udbydes uden mindstepris. Det udbudte areal består af ca. 986 m2 fra matr.nr. 644, Viborg Markjorder. Se vedlagte kortskitse.
Ejendomshandlen vil være betinget af, at der kan ske nedklassificering af vejarealet inden et salg, hvilket vil ske inden en eventuel overdragelse.
Der gøres opmærksom på, at der på arealet løber ledninger, som fremgår af vedlagte ledningsplan.
Køber skal acceptere, at ledningsejere har ret til at få tinglyst en ledningsdeklaration på arealet inden et eventuelt salg.
Køber skal afholde udgifterne til flytning af gadebelysning på det solgte areal. Energi Viborg skal stå for udførelsen af arbejdet.
Ejendomshandlen vil være betinget af, at Viborg Kommune erhverver ca. 200 m2 af matr.nr. 119cz, Viborg Markjorder.
Købstilbud
Arealet er annonceret til salg den 13. marts 2025 og skal herefter i mindst 14 dage være i offentligt udbud, hvilket betyder, at arealet ikke kan sælges eller reserveres i denne periode.
Købstilbud sendes til nlj@viborg.dk inden den nævnte frist.
I uge 12 kan eventuelle spørgsmål relateret til tilbudsafgivelse sendes til gch@viborg.dk
Købstilbud skal angives som ét fast beløb pr. m2 og skal være uden forbehold. Købstilbud skal være Viborg Kommune i hænde senest den 28. marts 2025 kl. 00:00.
Købstilbuddet er bindende indtil Byrådets godkendelse af handlen.
Viborg Kommune er ikke forpligtet til at sælge arealet og forbeholder sig ret til at forkaste samtlige indkomne købstilbud på arealet.
Handlen er betinget af Byrådets endelige godkendelse.
Salget sker i henhold til reglerne i Indenrigs- og boligministeriets bekendtgørelse nr. 396 af 3. marts 2021 om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme. Der henvises også til vejledning nr. 9175 af 3. marts 2021 om offentligt udbud ved salg af kommunens og regionens faste ejendomme.