Viborg-modellen

Viborg-modellen er en samlet betegnelse for strategien på arbejdsmarkedsområdet, som skal få flere borgere i selvforsørgelse.

Viborg-modellen sætter rammen for beskæftigelsesindsatsen og rummer samtidig de redskaber, som medarbejderne arbejder med for at få flere borgere i job eller uddannelse.

Modellen indeholder krav til en bestemt kvalitet i indsatsen, ligesom der også ligger en forventning til, hvor ofte vi ønsker at se de borgere, som vores indsats retter sig imod. Viborg-modellen er også konkrete arbejdsredskaber, som kan bruges i kontakten med borgerne.

Viborg-modellen står ikke alene, men bygger på et fundament af bl.a. Sammenhængsmodellen, Beskæftigelsesplanen og lovgivningen på beskæftigelsesområdet.

Indhold i Viborg-modellen

Kvalitetsstandarder

Vi udfører kvartalsvise sagssparringer med alle medarbejdere ud fra kvalitetsstandarder, og i den forbindelse laver vi 250 systematiske screeninger af borgersager. På den måde følges kvaliteten og behovet for justering i indsatserne for at sikre, at borgerne kommer i job og uddannelse.

Eksempler på kvalitetsstandarder

  • Mindst 3 jobmål begrundet i borgernes kompetencer fra CV og mulighederne på arbejdsmarkedet.
  • Formålet med indsatser og aktiviteter skal begrundes og understøtte jobmål og delmål
  • Aktuel Min Plan med konkrete og tidsbestemte aftaler.

Krav til samtaler

Viborg-modellen indeholder krav til, hvor tæt kontakt en medarbejder i Jobcenter Viborg skal have til sine borgere. Kravet skyldes bl.a., at vi tror på, at den hyppige kontakt til vores borgere virker.

Ugeplan

Ugeplanen er et arbejdsredskab, men samtidig en ramme for et ”mindset”, der skal understøtte borgernes vej til selvforsørgelse.

Ugeplanen kan have forskellige funktioner afhængigt af borgernes behov. Det kan fx vise, hvordan en hverdag på arbejdsmarkedet kan se ud. Men det kan også bruges til at gøre det overskueligt for borgerne, hvor mange timer, der er i dagligdagen, som kan bruges til at komme tættere på selvforsørgelse.

Jobbarometer Viborg

Jobbarometret giver dig et overblik over, hvor de bedste jobmuligheder er i Viborg Kommune og tager udgangspunkt i virksomhedernes efterspørgsel på arbejdskraft. Jobbarometer Viborg kan findes her.

Kontakt