Sejlads på Gudenåen med tilløb
Sejlads med kano, kajak og robåd på Gudenåen med tilløb. Der er forskellige regler afhængig af hvilket fartøj du bruger.
Gudenåen forbindes af mange med rekreativ sejlads, og turismen i Gudenåsystemet er historisk set tæt knyttet til sejlads.
Her må du sejle
Dette gælder for den strækning, der ligger i Viborg kommune
Strækningen går fra Tange Sø til øst for Bjerringbro ved Hjermind Skov.
- Småfortøjer må sejle på hele strækningen.
Læs mere i Gudenåkomiteens folder: Gudenåsystemet kano, kajak og robåd. (pdf) - Motoriserede fartøjer med max. 5 knob, må sejle fra den østlige side af Ans Bro på Tange Sø og nedstrøms.
Læs mere i Gudenåkomiteens folder: Gudenåsystemet med motor. (pdf)
Andre vandløb der har tilløb til Gudenåen
På disse vandløb er det forbudt at sejle:
- Tange Å, som har udløb i den nordvestlige ende af Tange Sø
- Møllebækken
- Madekilde i Bjerringbro.
Kort
Motorbådssejllads - registrering
Ejer af båden skal sørge for registrering af båden inden søsætning.
Registrering skal ske via Gudenåens bådregister.
2 typer af registrering
- Fast registrering for bosiddende, sommerhusejere eller fartøjer med fast liggeplads i en af Gudenåkommunerne. Pris 200 kr. Skal fornys årligt.
- Gæsteregistrering for gæster i kortere tid. Pris 75 kr. pr. fartøj. Gyldig i 14 dage.
Spærring ved Tangeværket - mulighed for overbæring
I den nordøstlige ende af Tange Sø ligger Tangeværket, hvor der findes en opstemning af Gudenåen, som danner Tange Sø.
Til kanoer, kajakker og småfartøjer findes et isætningssted ved Tangeværket på hver side af stemmeværket.
For større eller motoriserede fartøjer er der ikke mulighed for sejlads mellem Tange Sø og Gudenåen nedstrøms Tange Sø.
Udlejning af fartøjer
Kommunen skal godkende dig som udlejer.
Mere info om at blive udlejer
Gudenåkomiteens hjemmeside: Vil du gerne udleje fartøjer i Gudenåsystemet?