Privat fællesvej
Vedligeholdelse sker ved aftale mellem grundejere og andre, der er berettiget til at bruge vejen.
Forskellen på en privat vej og en privat fællesvej
Privat vej
Ved private veje er det kun grundejerne der har vejret til at køre på vejen. Det er også grundejerne der har ansvar for vedligeholdelse af vejen.
Privat fællesveje
Ved private fællesveje har andre grundejere også ret til at færdes på vejen og vedligeholdelsen fordeles mellem grundejerne, det kan f.eks. gøres ved oprettelse af et vejlaug eller en grundejerforening.
Kommunale og statslige veje
Er vejen kommunal- eller statslig, har vejmyndigheden ansvaret for vejens vedligeholdelse.
Uenighed løses ved vejsyn
Hvis du og de andre vejberettigede på en privat fællesvej ikke kan blive enige om vejen skal stå eller ej, så kan jeg indbringe spørgsmålet for Viborg Kommune, som udfører et vejsyn.
Hvis der ved vejsynet vurderes, at vejen skal istandsættes, inddrages parterne. Hvis der efter inddragelse af parterne fortsat er uenighed, afsluttes sagen med afsigelse af en kendelse, der beskriver hvem der skal udføre arbejderne og afholde udgifterne.
Kendelsen bliver lavet med udgangspunkt i Privatvejsloven , hvor der skelnes mellem veje i byer og veje på landet.
Teknisk udvalg i Viborg Kommune har i 2010 besluttet, at byreglerne gælder for:
- Veje i sommerhusområder.
- Veje i landzonen, som ligger indenfor kommuneplanens bygrænser (ved byer over 200 indbyggere).
Betaling for vejsyn
Byrådet har besluttet at de vedligeholdelsesforpligtigede parter skal afholde kommunens administrative udgifter ved vejsynet.
Udgiften vil dog maksimalt være kr. 15.000. ekskl. moms. Evt. yderligere administrative omkostninger opkræves ikke.