Personlig pleje
Du kan få støtte og hjælp til personlig pleje såsom at komme ud af sengen, få tøj på, personlig hygiejne m.m.
Støtte til personlig pleje
Du kan søge om hjælp og støtte til personlig pleje gennem Visitation Sundhed og Omsorg, hvis du ikke selv, midlertidigt eller varigt, kan udføre din personlig pleje.
Personlig pleje omfatter støtte til bad, toiletbesøg, af- og påklædning, forflytninger m.m.
Kontakt Visitationen
Når du kontakter Visitation Sundhed og Omsorg, vil du snakke med en visitator, som tilbyder dig råd og vejledning samt afklaring af dine muligheder for støtte og hjælp til personlig pleje.
Vi arbejder med rehabiliterende støtte, hvor du får støtte til at udføre din personlige pleje mest muligt selv. Derudover yder vi hjælp til den personlige pleje, du ikke selv kan udføre.