Ledsageordning for borgere før pensionsalderen
Ledsageordningen er for dig, der er mellem 12 og 67 år, og har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.
Hvad er ledsageordning?
Ledsageordningen er et tilbud til borgere med handicap, som har brug for hjælp i forbindelse med deltagelse i en aktivitet. Ordningen skal også være med til at forhindre, at nogle borgere føler sig isolerede i deres hjem.
Ledsageordningen kan ikke erstatte anden hjælp, som for eksempel praktisk hjælp i hjemmet.
Der kan bevilges op til 15 timers ledsagelse om måneden.
Betingelser for ledsagelse
Du kan søge om ledsagelse, hvis:
- du er mellem 12 og 67 år og har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og ikke kan færdes uden for hjemmet alene pga. din funktionsnedsættelse.
- du selv kan efterspørge individuel ledsagelse uden socialpædagogisk indhold.
- du kan give udtryk for et ønske om at deltage i forskellige aktiviteter samt være bevidst om indholdet i aktiviteten.
Du bevarer retten til ledsagelse efter overgang til folkepension, hvis ordningen er bevilget før folkepensionsalderen.
Til dig der er ledsager
Generel information til nye ledsagere (pdf)
Forsikringsforhold ved kørsel med borgere i egen bil (pdf)