Genoptræning efter hospitalsophold
Har du været til undersøgelse eller været indlagt på et hospital og fået en genoptræningsplan med derfra, kan du få genoptræning gennem kommunen.
Formålet med genoptræningen er, at du, ud fra et målrettet og tidsafgrænset forløb, så vidt muligt genvinder samme funktionsniveau som tidligere, så du kan vende tilbage til hverdagen igen.
Genoptræningsforløb
Ved første besøg fortager fysio- eller ergoterapeuten en forundersøgelse og planlægger det videre forløb i samarbejde med dig.
Dit genoptræningsforløb er individuelt tilrettelagt, og der tages hensyn til din alder, skade, aktivitetsniveau og evt. anden sygdom. Genoptræningen foregår i samarbejde med en ergoterapeut og/eller en fysioterapeut.
Det er vigtigt for effekten af genoptræningsforløbet, at du prioriterer træningen og deltager aktivt. Forløbet er tidsafgrænset, men fysio- eller ergoterapeuten vil altid i samarbejde med dig udarbejde en plan for dit videre forløb i forbindelse med afslutningen.