Det Grønne Råd
Det Grønne Råd er et rådgivende forum for Viborg Byråd. Via dialog og samarbejde er Det Grønne Råd med til at sikre, at naturen, de grønne områder og friluftslivet beskyttes og udvikles.
Hvad laver det Grønne Råd?
Det Grønne Råd er et rådgivende forum for Viborg Byråd i alle spørgsmål, der hører under natur-, miljø- og friluftsområdet.
Rådet består af politisk valgte repræsentanter for Viborg Byråd og en række lokale repræsentanter for interesseorganisationer, der dækker Viborg Kommune, og som beskæftiger sig med et eller flere af de emner, der hører under natur-, miljø- og friluftsområdet. Desuden deltager en lokal repræsentant for Miljøministeriet som statens arealforvalter inden for natur- og miljøområdet i Viborg Kommune.
Det Grønne Råd afholder 2-4 ordinære møder årligt. På årets sidste møde fastlægges for det følgende år en mødekalender med mødetidspunkter på dagen.
Klima- og Miljøudvalget afholder en årlig besigtigelsestur, hvori medlemmerne af det Grønne Råd inviteres til at deltage.
Til møderne kan der inviteres gæster fra fx særlige interesseorganisationer efter aftale i rådet.
Møderne er ellers lukkede for offentligheden.