Stoholm, gennemført områdefornyelse

En opgradering af byens grønne områder og midtbyen samt at forme et oplagt mødested ved etablering af et torv centralt i byen. Ligeledes tiltag, som kan nedbringe mængden af den tunge trafik i bymidten.

Disse projekter er udført.

Gyngemosen

Gamle træer er fældet. En lille sø er anlagt til at opsamle vand fra de fugtige græsarealer. Der  er etableret nye stier, beplantning og en opholdsplads.

Anlægget

Gamle træer er erstattet med nye. Pergolaer med slyngplanter er opført ved parkens indgange. Der er anlagt et opholdsområde med møbler og blomstrende staudebede samt et aktivitetsområde.

Scenen i anlægget

Der er etableret en ny toiletbygning med opbevaringsplads og møderum. Der arbejdes på en renovering for at gøre scenen mere moderne og multifunktionel. Målet er at tiltrække flere brugere. 

Midtbyen

Forskønnelse af Vestergade med ny belægning, træer, holdepladser og belysning. Odinvej er omlagt med fartdæmpende tiltag. Nye opholdsmøbler og plantekummer er opsat på torvet. 

Fakta

  • 17. december 2014 er programmet for områdefornyelsen i Stoholm politisk godkendt
  • Den 9. marts 2015 gav Transport-, Bygnings- og Boligministeriet tilsagn om støtte.
  • Budget på i alt 8,4 mio. kr. fordelt med 2,8 mio. fra staten og 5,6 mio. kr. fra Viborg Kommune.

Støtte

Områdefornyelsen gennemføres med økonomisk støtte fra Bolig- og Planstyrelsen.

Områdefornyelsen gennemføres med økonomisk støtte fra Bolig- og Planstyrelsen.