Borup Hede og Simested Å

Den smukke Borup Hede ligger ned til den slyngede Simested Å og udgør en central del af den 450 ha store fredning af Simested Ådal.

Der er afmærket en vandretur, der bl.a. fører til det 27 m høje udsigtspunkt Brakbjerg, hvorfra der er en storslået udsigt over det meste af ådalen.

En spændende fortid fortælles bl.a. af markante hulveje, der fører ned til Danmarks måske ældste træbro og de to store gravhøje Galgehøj og Tinghøj.

Under sidste istid var området dækket af is. Da isen smeltede, gravede vandet sig ned i brede smeltevandsdale, hvor de fossende vandmasser efterhånden er svundet ind til de store åer, vi kender i dag. Simested Å er én af dem.

Smeltevandet aflejrede store mængder sand, som endnu præger jordbunden. Det var med til at give sandflugt, og i 17-1800-tallet var store dele af det magre Himmerland dækket af udstrakte heder. Borup Hede er kun en lille rest af disse heder.

Borup Hede er nu fredet, medens de fleste andre hedearealer blev opdyrket eller plantet til med nåletræer, fx den store C. E. Flensborg Plantage vest for området.

Den sandede jord og det åbne landskab giver gode vilkår for typiske planter på heden: Hedelyng, revling, tyttebær, tormentil, skovstjerne og bævreasp. Roden af tormentil er god til kryddersnaps. Planten kendes bl.a. på sine 4 gule kronblade, og at roden er rød indvendig. Den kalder derfor også Blodrod.

Simested Å er i dag et meget rent vandløb med mange dybe huller, store sten og buskede vandplanter. Mellem disse skjuler sig en berømt stamme af særlig store havørreder. De er et attraktivt fangstmål, som tiltrækker lystfiskere fra hele Europa.

Ved Skinders Bro har der været overgangssted over Simested Å i umindelige tider. Man ser det på hulvejs-systemerne, som fører ned over skrænterne fra begge sider af åen, og på de to bronzealderhøje Tinghøj og Galgehøj tæt ved vejen. Tingsted, galgebakke og gode vejforbindelser følges ad. En mindesten ved gravhøjen øst for broen markerer, at Rinds Herreds ting blev holdt her indtil 1688.

Umiddelbart nord for broen er der fundet rester af en træbygget bro, hvis ældste dele er fra vikingetiden. Den er senere repareret flere gange, bl.a. midt i 1600-tallet, for under 30-årskrigen gik det hedt til i Himmerland. En historie fortæller herom (se nedenfor). Vejene er en sidegren til hærvejs-systemet.

De første spor af mennesker her på egnen er fra stenalderen. Urskoven dækkede dengang landet. For ca. 6.000 år siden begyndte beboerne at rydde skoven og dyrke jorden. Stigende træforbrug og misligholdelse af skovene var årsag til, at heden bredte sig og sandflugt hærgede. Omkring år 1800 var næsten 40 % af Jylland således blevet hede. Sandflugten lagde mange landbrug øde på egnen. Hele landsbyer blev opgivet, bl.a. kirkelandsbyen Mindrup nord for Skinders Bro ca. år 1600. Også flere vandmøller måtte give op, bl.a. af mangel på korn.

Simested Ådal – og dermed Borup Hede - blev fredet 1970, bl.a. blev sikret 10-15 km naturligt slynget åløb. Hensigten var at undgå forringelser og bevare det værdifulde og smukke leveområde for planter og dyr – og dermed til nytte og glæde for os mennesker. Og at hindre de aktuelle planer om at udrette og uddybe åen, hindre sommerhuse, råstofgravning og flere plantninger. Se mere på fredninger.dk (eksternt link).

På heden sørger Hedeselskabet i dag for naturpleje med græssende får for at holde lyngen sund og forhindre, at området gror til med træer og buske. I engene græsser kvæg mange steder og holder derved området åbent og sikrer, at orkidéer og andre lyskrævende blomster kan bevares.

Borup Hedevej, 9632 Møldrup. (link til ekstern side)

På de to P-pladser er der opsat informationstavler, ligesom der er afmærket to vandreture på henholdsvis ca. 1 km og ca. 4,5 km.

Se informationstavlen her. (pdf)

P-pladserne og grusvejen mellem dem er velegnet til kørestolsbrugere. 

Der kan køres i bil ad Borup Hedevej, som er en grusvej.

Ejer

Hedeselskabet og enkelte private lodsejere.

Borup Hede er kort omtalt i det tidligere Viborg Amts folder "Fortiden i Rinds Herred"

Rinds Herreds Krønike (fra 1700-tallet) fortæller om de tyske kejserlige troppers indtrængen i Jylland i 1626:

”Ved Skindrup Bro lå ligeledes et Parti af bønderne og et Parti af de kejserlige, og da en Dag en af de kejserlige gik op på Tinghøjen og viste sin bare rumpe imod bønderne, som lå ved højen ved Skindrup Mark, bad nogle Bertel Skytte fra Lyndrupgaard, som kaldtes for at have frit skud, at han ville se, om han ej kunne skyde ham, sagde han:
- A ska’ si, hwa’ a ka’ gø’!
Og derpå skød han den kejserlige, så han faldt med det samme på Højen”.

Det lyder som en røverhistorie, men er måske rigtig nok: Da en naturgasledning godt 350 år senere skulle nedlægges, gravede museet bl.a. i området ved Galgehøj.

Her fandt de skelettet af en 20-årig mand, 167 cm høj og med ansigtstræk, der ikke ligner den samtidige jyske befolkning – og med en blykugle i bækkenet! Pletskud!

Skelettet kan i dag ses på Viborg Museum.