Ulbjerg Klint ved Lovns Bredning

Den 30 m høje klint er en naturperle ved Limfjorden med flotte udsigter og udgør den centrale del af et 200 ha stort fredet område.

Det er et typisk Limfjords-landskab med lerede kystskrænter, strandenge og lyngbakker, kronet af gravhøje. Fra stranden kan der bades.

I april-maj er det en særlig oplevelse at se de utallige store, smukke lyslilla kobjælder blomstre på klinten.

De mange kæmpehøje, der ses på næsten alle høje punkter, fortæller, at området gav gode betingelser for oldtidens mennesker. Søen i området fortæller om en periode langt senere, hvor der blev gravet efter mergel.

Læs mere om naturperlen på VisitAarhus.dk

Ulbjerg Klint består af aflejringer af sand, ler og sten fra istiden. I dag gnaver Limfjordens bølger i bakken, så den fremstår som en stejl klint ned mod fjorden. På stranden ligger mange store nedstyrtede sten. Det er såkaldte ledeblokke, som fortæller, at istidens gletsjere i dette område især kom fra Norge. Her kan også findes ”Tordensten” (se nederst).

Syd for klinten strækker en dal sig helt ind til Ulbjerg by. Den har været en fjordarm i stenalderen. Senere har landet hævet sig, og i dag løber Ulbjerg Møllebæk i dalen. Men der kan stadig findes fx sneglehuse fra den tid.

Fra Virksund-dæmningen - ved det gamle overfartssted Sundstrup – er der en fin udsigt mod nord til klintområdet.

I april-maj farves klintens overdrev lilla af tusindvis af kobjælder. Her er det arten Opret Kobjælde - en på landsplan ret sjælden art - derfor en såkaldt 'national ansvars-art'.

Kobjælderne gør man klogt i at lade stå – dels hører den til de arter, Danmark har et særligt ansvar for at beskytte, dels er de giftige og saften virker stærkt irriterende på hud og slimhinder. Den har derfor også tidligere været brugt til at fjerne vorter mv.

I de næsten lodrette bakkesider bygger de små brunlige digesvaler deres reder, og man kan hele sommeren se dem flyve hen over engene og søen syd for klinten for at fange insekter.

Ulbjerg Møllebæk har - som navnet siger - givet vand til vandmøller - hele tre. Én af dem har ligget ved stranden, men ses ikke mere. Alle tre møller er nu forsvundet.

Lige syd for Ulbjerg Klint ligger en lille sø. Det er en gammel mergelgrav, der blev udnyttet i perioden 1914-16 af 'Ulbjerg og Omegn Mergelselskab'. Klintens kerne består nemlig af mergel, dvs. kalkblandet ler. Da egnens sandede landbrugsjord manglede kalk, blev der etableret en nu forsvundet tipvognsbane, som forsynede hele Vesthimmerland. Hovedsporet strakte sig mod nordøst til Bygum nær Aalestrup og var godt 10 km langt med lange sidespor. Selv om togskinnerne for længst var taget op, blev gravningen genoptaget i 1938 og varede måske helt til 1947, og igen i perioden 1951-55.

Et andet råstof, egnen har haft glæde af, er Limfjordens tang. Dens blade blev tørret og brugt som stoppemateriale i de såkaldte tangmadrasser. Det gav navn til de to lokale virksomheder Getama (Gedsted Tangmadrasser) og Skalma (Skals Madrasser).

Området blev fredet 1969 for især at sikre det åbne landskab, adgangen for alle og de rekreative værdier - ikke mindst på grund af det smukke landskab - se mere på fredninger.dk (eksternt link).

Området er om sommeren også et bade- og opholdsområde. Der er adgang fra Viborg-Løgstørvej (rute 533), ca. 1 km syd for Ulbjerg by, hvorfra der er skiltet til klinten og stranden.
Der er også en nærmere adgang til klinten fra selve Ulbjerg by ad en istandsat markvej - følg skiltene til den lille P-plads vest for klinten.
Se begge adgangsveje på oversigtskortet herunder.

Ejer

Staten ejer selve klintarealet nærmest fjorden og nordligste del af søen, mens Viborg Kommune ejer hedearealet ved "Lyngtoppen" med P-pladsen. Resten er i privat eje.

Der er opsat en tavle ved P-pladserne. Se tavlen her.

Ulbjerg Klint er kort omtalt i det tidligere Viborg Amts folder "Fortiden i Rinds Herred"

"Tordensten"er en gammel betegnelse for et forstenet søpindsvin – altså et søpindsvin, hvis indre er fyldt ud med flint. Stenen er dannet i hulheden efter et dødt søpindsvin i havbundens kalk for 60 mio. år siden – den tid, hvor der levede dinosaurer andre steder på kloden! Stenene er spredt af istidens gletsjere.

En gang troede man, at sådanne sten var faldet ned fra himlen. Man mente, at havde man sådan en sten i huset, var man beskyttet mod torden og lynild. Tordensten er således fundet ved indgangen til oldtidens jættestuer.

Stenene kaldes også ”Sebedejesten”.