Hvad laver en dagtilbudsbestyrelse?

Få viden om, hvad en dagtilbudsbestyrelse laver.

Dagtilbudsbestyrelsen er det forældrevalgte demokratiske organ, som har indflydelse på, hvordan vilkårene for dit barns hverdag skal formes i områdets dagpleje og børnehuse.

Hvad beskæftiger dagtilbudsbestyrelsen sig med?

Dagtilbudsbestyrelsen arbejder mest på et overordnet plan. Det vil sige, at man fastlægger de store linjer i den måde, områdets dagtilbud skal drives på. Det gælder bl.a.:

  • Fastlæggelse af principper…
    • for samarbejde mellem forældre - og ledelse/medarbejdere
    • for anvendelsen af områdets budget
    • for anvendelen af børnehusene udenfor åbningstid
    • for forældrerådenes sammensætning, arbejde og samarbejde med områdebestyrelsen
  • Behandler henvendelser over generelle forhold for området
  • Indstillingsret ved ansættelser
  • Fastlæggelse af enhedernes åbningstider indenfor de givne rammer
  • Er høringspart i forhold til politiske beslutninger om budget, strukturændringer m.m.

Hvem sidder i dagtilbudsbestyrelsen?

Dagtilbudsbestyrelsen består af et repræsentativt antal forældre fra området, to medarbejderrepræsentanter og en lederrepræsentant.

Hvor tit er man på valg?

Valgperioden er to år. Hvert andet år er ca. halvdelen af dagtilbudsbestyrelsen på valg.

Hvor ofte er der møde i dagtilbudsbestyrelsen?

Der aftales en møderække på ca. 6 møder om året. Derudover kan det komme på tale at indkalde til få ekstramøder - typisk i forbindelse med høringssvar.

Hæfter jeg for noget økonomisk ved at være medlem af dagtilbudsbestyrelsen?

Nej - det er områdelederen, der er ansvarlig for områdets økonomiske drift.

Hvad er forskellen på dagtilbudsbestyrelsen og et forældreråd?

Dagtilbudsbestyrelsen er af byrådet tildelt beslutningskompetence - det er et forældreråd ikke.


Et forældreråd er primært et aktivitetsudvalg, der har rod i den enkelte institution – men forældrerådsarbejdet vil være tilpasset de enkelte områder

Hvordan er samarbejdet mellem dagtilbudsbestyrelsen og forældrerådene?

Dagtilbudsbestyrelsen ønsker at være i dialog med forældrerådene og bruge forældrerådene som et bindeled til de enkelte dagtilbud.