Opskrifter på grønne retter
Fremtidens smag er grøn! Bæredygtige valg i køkkenet kan forme en ny madkultur – én bid ad gangen.
Opskrifterne blev brugt til Grønne Sammens madværksted under Viborg Animations Festival 2025 og 2026. De er udviklet af Madkulturen, som er en selvejende videns- og forandringsorganisation under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Grønne retter

Ca. 1 stor eller 2 mindre
Ingredienser
- 5-6 spsk. hvedemel
- 2 æg
- Evt. 1 spsk. sojasauce efter smag
- 300 g kål (efter eget valg, fx spidskål, hvidkål eller andet kål)
- 1-2 rodfrugter (efter eget valg, fx gulerod, kartoffel, pastinak)
- 1 lille løg
- Evt. andre grøntsager, der ligger i grøntsagsskuffen og er ved at blive kedelige
- Olie til stegning
- Friske krydderurter til topping
- Evt. mayonnaise og BBQ-sauce til servering
Fremgangsmåde
- Pisk æg, hvedemel og evt. sojasauce sammen i en skål til en klumpfri dej.
- Snit eller riv de rengjorte grøntsager. Brug gerne rivejern til rodfrugter som fx kartoffel, så de bliver gennemtilberedt.
- Skær evt. andre grøntsager i små tern.
- Vend alle grøntsager i dejen.
- Opvarm en pande til middelhøj varme og tilsæt 3-4 spsk. olie.
- Hæld dejen på panden og steg okonomiyaki ca. 5 minutter på hver side ved middel varme, til den er gylden.
- Anret på en tallerken og top med krydderurter – evt. også mayonnaise og BBQ-sauce.
Velbekomme.
Tip – hurtig BBQ-sauce
Rør følgende sammen i en lille skål:
3 spsk. ketchup
½ spsk. honning
½ spsk. sojasauce
Et drys røget eller almindelig paprika
Smag til med ekstra honning eller sojasauce efter behov.

Ca. 10-16 stk. afhængig af størrelsen
Ingredienser
- 100 g hakket kylling
- 1 æg
- 3-4 spsk. rasp
- 2 spsk. bønner (fx butter beans)
- 200-300 g grove grøntsager (fx rodfrugter, kål eller hvad du har i grøntsagsskuffen)
- 1 løg (fx rødløg, ½ porre, 2 forårsløg eller almindeligt løg)
- 1/5 tsk. salt
- Smagsgiver efter eget valg (fx hvidløg, chili, paprika eller krydderurter)
- Olie til stegning
Fremgangsmåde
- Mos bønnerne med en gaffel, og bland dem sammen med hakket kylling og salt i en skål.
- Vask, riv og skær alle grøntsager i små stykker. Riv gerne så mange som muligt, da det giver en mere sammenhængende fars.
- Vend grøntsagerne og ægget i farsen, og rør det godt sammen.
- Justér konsistensen med rasp, så farsen bliver formbar.
- Varm en pande op til middelhøj varme, og form farsen til små deller.
- Steg dellerne i olie, til de er gyldne og gennemstegte.
- Server snackdellerne på rugbrød, med kartofler eller til en lækker salat – gerne sammen med en god dressing.
Velbekomme
Tip
Prøv at lave en enkel dip til – fx yoghurt rørt med lidt citron, hvidløg og friske krydderurter

Ca. 6 små anretninger.
Ingredienser
- 50 g tørret tang (fx havsalat eller lignende)
- 2 spsk. sojasauce
- 1 spsk. eddike (fx æblecidereddike eller anden eddike, du har)
- 1 spsk. sesamolie
- 1 spsk. sukker (eller honning eller lignende)
- 100 g grøntsager (fx agurk, glaskål, spidskål eller andet)
- Hvidløg, chili og ingefær efter smag
- 1 spsk. ristede sesamfrø (rist dem på en tør, varm pande til de er gyldne)
- 6 ark rispapir
- Ca. 1 dl smagsneutral olie til fritering
Fremgangsmåde
- Udblød den tørrede tang i saltvand.
- Rør sojasauce, eddike, sesamolie og sukker sammen til en dressing, til sukkeret er opløst.
- Hæld vandet fra tangen, og vend den i dressingen.
- Skær grøntsagerne i lange strimler. Hak evt. hvidløg, ingefær og chili fint, og bland det sammen med grøntsager og tangsalat.
- Varm olien op til ca. 170 °C. Læg ét ark rispapir ad gangen ned i olien. Det svulmer hurtigt op – tag det straks op og læg det på køkkenrulle. Gentag med resten.
- Knæk de sprøde rispapirark i mindre stykker.
- Anret tangsalaten ovenpå rispapir-stykkerne, og drys med ristede sesamfrø.
Velbekomme.
Tip
Tangsalaten kan også serveres som tilbehør i en skål uden rispapir – prøv fx til fisk, risretter eller som en frisk forret.

Ca. 12-20 stk. afhængig af størrelsen
Ingredienser
- 1 ds. sorte bønner
- 75 g dadler (udblødte)
- 100-150 g kagerester (fx pandekager eller anden kage)
- 1 stk. moden frugt (fx et stødt æble eller en brun banan)
- 2-3 spsk. kakao
- 2-3 spsk. havregryn (til at justere konsistensen)
- 1½ spsk. kokosolie
- 1 tsk. vaniljesukker
- 1 tsk. romessens (efter smag)
- 1 knsp. salt
- Krymmel, kokosmel, havregryn, kakao eller lignende til at trille dem i
Fremgangsmåde
- Udblød dadlerne uden sten i vand i min. 5 minutter.
- Kom sorte bønner, udblødte dadler, frugt og kagerester i en blender, og blend til en ensartet masse.
- Rør kakao, vaniljesukker, kokosolie, salt og romessens i blandingen.
- Justér konsistensen med havregryn.
- Stil massen på køl ca. 30 minutter, til den er formbar.
- Tril massen til kugler i den ønskede størrelse, og rul dem i krymmel, kokos, havregryn eller kakao.
Velbekomme.
Tip
De færdige trøffelkugler kan holde sig 3-4 dage i en lufttæt beholder i køleskabet – eller længere, hvis de fryses.
Du kan anvende alle typer af kagerester, eller du kan komme flere dadler i.

Ca. 2-3 stk.
Ingredienser
- 3 æg
- ½-1 dl mælk
- 1 spsk. hvedemel (kan udelades)
- Salt og peber
- Fedtstof til stegning
- Smagsgiver efter eget valg (fx karry, paprika, hvidløg eller chili – kan udelades)
Fyld
- Grove grøntsager efter eget valg (fx rodfrugter, kål m.m.)
- Fine grøntsager efter eget valg (fx agurk, peberfrugt, tomat m.m.)
Fremgangsmåde
- Pisk æggene sammen med hvedemel, til dejen er ensartet og uden klumper.
- Tilsæt mælk lidt ad gangen, til du får den ønskede konsistens.
- Krydr med salt, peber og evt. smagsgiver.
- Varm en pande op ved middel varme, tilsæt lidt fedtstof, og steg æggewrapsene på begge sider.
- Klargør grøntsagerne: snit dem fint. Steg evt. nogle af de grove grøntsager kort på en pande, hvis du ønsker variation i tekstur.
- Fyld wrapsene med de ønskede grøntsager, og rul dem sammen.
Tip
En dip gør wrapsene ekstra lækre – prøv fx en yoghurt-dressing med masser af friske urter eller en simpel sojadressing med sojasauce, honning og lidt olie.
De fungerer også rigtig godt til madpakken.

Ca. 10 pandekager
Ingredienser
- 50 g hvedemel
- 25 g bælgfrugtemel (fx ærtemel eller linsemel)
- 1 æg
- 2 dl mælk
- 30 g smør (smeltet)
- 2 spsk. appelsinsaft og lidt fintrevet appelsinskal (kan udelades)
- 1 tsk. sukker (evt. vaniljesukker)
- 1 tsk. salt
- Fedtstof til stegning
Fremgangsmåde
- Rør ægget ud i de tørre ingredienser.
- Tilsæt det smeltede smør, og pisk mælk og evt. appelsinsaft i.
- Justér konsistensen med lidt ekstra mælk eller appelsinsaft, til dejen har den ønskede tykkelse.
- Varm en pande op, gerne en lavkantet pandekagepande, så pandekagerne er nemmere at vende.
- Smelt lidt fedtstof på panden, og hæld en smule dej på.
- Bag pandekagerne til de er gyldne, vend dem og bag dem færdige på den anden side.
- Anret pandekagerne med dit foretrukne topping.
- Velbekomme
Tip
Prøv fx at servere pandekagerne med friske bær, chokolade, syltetøj eller en frisk presset citron saft.
Ingredienser
- 2-3 friske krydderurter - f.eks. basilikum, purløg og persille.
- Nødder eller frø - f.eks. mandler, solsikkekerner eller pinjekerner
- Smagsgivere - f.eks. citron, parmesan eller hvidløg
- ½ dl olivenolie
- Salt og peber
Fremgangsmåde
- Kom alle ingredienserne i en minihakker eller morter sammen med olivenolie.
- Blend eller morter, til pestoen har en ensartet konsistens.
- Smag til med salt, peber, ekstra parmesan eller citron.
- Justér konsistensen med mere olivenolie eller flere nødder eller frø.
- Servér f.eks. pestoen til pandebrød.

Ingredienser
- 100 g hvedemel
- 1 knsp salt
- 1 tsk bagepulver
- 0,5 dl vand
- 1 spsk olivenolie
Fremgangsmåde
- Bland hvedemel, salt, bagepulver og olivenolie i en skål.
- Tilsæt vand lidt ad gangen.
- Ælt dejen, til den er ensartet og glat. Tilsæt eventuelt mere vand, hvis den smuldrer.
- Del dejen i 2 lige store stykker, og form dem til runde kugler.
- Rul dem runde og tynde, ca. 0,5 cm.
- Varm en pande op ved middelvarme, og kom en smule olivenolie på panden. Læg brødet på.
- Bag brødet på begge sider, til det er gyldent.

Ingredienser
- 2 dl bønner - f.eks. butterbeans, kikærter eller sorte bønner
- 1-2 løg
- 1 fed hvidløg
- 1-2 krydderier - f.eks. paprika, chili, spidskommen og koriander
- Salt og peber
- Olie til stegning
- Smagsgivere – f.eks. bouillon, soja eller tomatpuré
- Majstortilla
Fremgangsmåde
- Mos bønnerne.
- Hak løg og hvidløg fint, og steg dem ved middelvarme i ca. 5 minutter.
- Tilsæt bønnerne, og steg i yderligere 5 minutter. Mos bønnerne let sammen med løget.
- Smag retten til med krydderier, salt og peber.
- Justér konsistensen med bouillon, soja eller tomatpuré.
- Opvarm majstortillaen på panden ved middelhøj varme i 1-2 minutter.
- Kom de stegte bønner på den varme tortilla, og pynt eventuelt med tomatsalsa og frisk koriander.
Ingredienser
- 150 g bælgfrugter eller linser – f.eks. røde linser, kikærter, kidneybønner eller hvide bønner
- 1-2 spsk havregryn
- 200 g grøntsager - f.eks. hvidløg, zittauerløg, squash, gulerødder, broccoli eller svampe
- 30 g nødder eller kerner - f.eks. solsikkekerner, græskarkerner, hasselnødder eller mandler
- Smagsgivere - f.eks. spidskommen, karry, paprika, soja eller eddike
Salt og peber
Fremgangsmåde
- Lav farsen ved at blende bælgfrugter med havregryn.
- Hak eller riv grøntsagerne og bland dem i farsen.
- Hak nødder eller kerner fint og det i farsen
- Smag til med 1-3 forskellige smagsgivere samt salt og peber.
- Form deller, og steg dem ved middelhøj varme i 5-7 minutter.
- Servér f.eks. med aquafaba-mayonnaise.

Ingredienser
- ½ dl kikærtevand/aquafaba
- ½ tsk sennep, f.eks. dijon
- 1 tsk citronsaft
- 1 knsp salt
- 1 knsp friskkværnet peber
- 1 dl rapsolie
- Evt. hvidløg eller krydderurter
Fremgangsmåde
- Hæld kikærtevandet i et blenderglas sammen med sennep, citron, salt og peber.
- Blend med en stavblender i ca. 30-60 sekunder, til blandingen er hvid og luftig.
- Fortsæt med at blende, mens du tilsætter rapsolie i en tynd stråle, til konsistensen er ensartet og cremet.
- Hvis mayonnaisen er for tynd, tilsæt mere rapsolie, mens du blender.
- Smag mayonnaisen til med hvidløg, krydderurter, salt og peber.
- Servér mayonnaisen til pomfritter, linsedeller eller som tilbehør til grøntsager.
Kontakt
