Tjele Ådal
Forundersøgelse af et lavbundsprojekt i Tjele Ådal. Området strækker sig fra udløbet af Vansø til indløbet i Tjele Langsø.
Status og seneste nyt
2025
Den tekniske og ejendomsmæssige forundersøgelse for lavbundsprojektet Tjele Ådal er afsluttet i 2025. Forundersøgelsen har vist muligheder for et lavbundsprojekt, og at der er overvejende positiv opbakning fra lodsejerne til projektet.
Du kan læse nærmere om resultaterne i forundersøgelsen, der ligger under "Bilag" længere nede på siden.
Viborg Kommune har i oktober 2025 søgt om realisering af projektet.
Når ansøgningen er færdigbehandlet hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV), vil der komme ny status for projektet.
2024
Der blev afholdt lodsejermøde på Vammen Kro torsdag d. 22. februar 2024.
2023
Vi har fået tilsagn til at gennemføre en teknisk og ejendomsmæssig forundersøgelse af et lavbundsprojekt i Tjele Ådal.
Undersøgelsesområdet strækker sig fra udløbet af Vansø til indløbet i Tjele Langsø. Forundersøgelserne har til formål at undersøge, om det rent teknisk er muligt at etablere et lavbundsprojekt, og om der er opbakning blandt de berørte lodsejere til at gennemføre projektet.
Om projektet
Projektet omfattet et undersøgelsesområde på ca. 260 ha fordelt på godt 60 lodsejere.
Frivillighed
Projektet bygger på frivillighed, så der bliver kun et projekt, hvis lodsejerne er positive overfor ideen.
Hovedformål
Hovedformålet med at etablere et lavbundsprojekt er dels at reducere udledningen af CO2 og kvælstof fra arealerne, ved at genskabe den naturlige hydrologi, og dels at forbedre naturen i området.
Et lavbundsprojekt indeholder typisk tiltag som:
• Etablering af naturlig hydrologi ved lukning af afvandingsgrøfter
• hævning af vandspejlet i vandløbene indenfor projektområdet
• overrisling med drænvand.
Kort


Lodsejermøder
22. februar 2024, lodsejermøde på Vammen Kro
55 lodsejere deltog i mødet.
EnviDan A/S præsentere de foreløbige resultater af den tekniske forundersøgelse.
Landbrugsstyrelsen gjorde de fremmødte klogere på mulighederne for kompensation, køb og salg af jord samt jordfordeling i et evt. projekt.
Velas fortalte lidt om de fremadrettede muligheder for arealerne, hvis der laves et projekt.
Bilag fra lodsejermøde 22. februar 2024
Proces for et lavbundsprojekt
Læs mere om lavbundsprojekter
Støtte til dette projekt
Lavbundsindsatsen finansieres af EU via Den Europæiske Landbrugsfond for udvikling af landdistrikterne.

