Kvorning: Høring om planlægning for område til solceller
Forslag til lokalplan nr. 667 og tillæg nr. 37 til Kommuneplan 2025-2036.
Høring
8830 Tjele
17. december 2026
15. oktober 2026
Resumé
Viborg Byråd har besluttet at sende forslag til lokalplan nr. 667 og tillæg nr. 37 til Kommuneplan 2025-2036 i offentlig høring.
Byrådet ønsker at modtage dit høringssvar med bemærkninger, ændringsforslag og indsigelser til planlægningen. Du kan indsende dit høringssvar senest den 17. december 2026 via boksen ”Indsend dit høringssvar”.
Borgermøde
Der holdes borgermøde torsdag den 5. november 2026 i Tjelecentret, Tjelevej 9, Ørum, 8830 Tjele.
Alle er velkomne.
Kort over området

Oversigtskort over område til solceller ved Kvorning
Læs planforslaget
Planforslagenes indhold
BioCirc Group ApS ønsker at etablere en landbaseret energiø til produktion af grøn energi. Dette kræver ny planlægning for området.
Lokalplanforslaget omfatter et område på ca. 62 ha ved Kvorning. Lokalplanforslaget giver mulighed for at udlægge området til et solcelleanlæg med tilhørende tekniske anlæg.
Anlægget forventes at have en kapacitet på cirka 65 MWh. Solcelleanlægget består af solceller på enten faste stativer, stativer med bevægelige paneler (trackere) eller en kombination af begge. Der etableres cirka 1.500 stativer med solcellepaneler, hvis der opstilles paneler på faste stativer, og færre, hvis de opstilles på trackere. Solcellepanelernes højde er maksimalt 4,5 meter over terræn og fremstår med antirefleksbehandling for at mindske gener fra genskin.
Forslag til kommuneplantillæg 37 udlægger en ny kommuneplanramme 06.TA.01_T37 i området til teknisk formål.
Planforslagenes og projektets indvirkning på miljøet er undersøgt i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Der er på baggrund heraf udarbejdet en miljørapport, der belyser de miljømæssige konsekvenser af planforslagene og projektet. Der er blandt andet undersøgt påvirkningen på nærliggende NATURA 2000-områder, Bilag 4 beskyttede arter samt landskab.