Regional Landskabsstrategi for Nørreådalens fremtid
Strategi for Nørreådalen i Randers, Favrskov og Viborg kommuner.
Strategien rummer en vision, målsætninger og forslag til kommende projekter i Nørreådalen.
Du kan også læse om Nørreådalens landskab, istid, kultur, natur osv. Strategien slutter af med at give et sammenfattende bud på Nørreådalens fremtid.
Baggrund for projektet
I december 2020 mødtes ca. 30 ildsjæle i strategigruppen første gang. Målet var at udarbejde et forslag til en regional landskab strategi for Nørreådalens fremtid. Gennem 1 1/2 år, blev der arbejdet intenst på et forslag til en strategi.
Forslaget blev politisk behandlet i juni 2022.
Strategigruppen bestod af repræsentanter for:
- lodsejere
- borgerforeninger
- landbrug
- ålav
- naturinteresser
- kulturinteresser
- rekreative interesser
- Viborg, Randers og Favrskov kommuner
- Københavns Universitet
Københavns Universitet har stået for processen og sammenskrivningen af strategien. Landskabsrådet skal videreføre strategien.
I forbindelse med at strategien blev udarbejdet, blev der afholdt en række offentlige møder, interviews og workshops.
Flere af strategigruppens medlemmer er med i landskabsrådet.
Viborg, Randers og Favrskov Kommuner udsender løbende nyhedsbreve til lodsejere og andre interessenter om status på projekter og initiativer i ådalen.
Du kan finde nyhedsbrevene her.
Offentligt møde 29. september 2021
Landskabsstrategien blev præsenteret for over 170 fremmødte fra både Randers, Favrskov og Viborg kommuner.
Det var en festlig aften, hvor der også var mulighed for at diskutere projekterne i strategien.