Kvosted solcellepark.
Foto © Olga Grigorenko
start på hovedindhold

Deltag i lokale møder om Energipark Tjele

Den lokale dialoggruppe inviterer til to offentlige møder om det kommende forløb omkring Energipark Tjele. Alle interesserede kan deltage.

Nyheder
Kvosted solcellepark.
Foto © Olga Grigorenko

Efter flere ændringer i planerne for Energipark Tjele tager den lokale dialoggruppe nu hul på en ny proces, hvor borgere, foreninger og andre interesserede kan deltage.

  • Den 11. august kl. 19.00 inviterer dialoggruppen til et åbent erfarings- og koordinationsmøde. Her er formålet at lægge en plan for, hvordan lokalområdet bedst muligt kan arbejde sammen i det kommende forløb.

  • Den 1. september kl. 19.00 holder dialoggruppen et offentligt borgermøde. Mødet indledes med en kort orientering fra Viborg Kommune og BioCirc om status på VE-ansøgningerne. Derefter handler mødet om det fremtidige lokale samarbejde, og der bliver nyvalg til dialoggruppen og arbejdsgrupperne.

Begge møder er lokalt styrede, offentlige og åbne for alle interesserede. Mødestederne er endnu ikke afklaret. Information om, hvor møderne finder sted, følger senere.

Hvis du vil deltage i mødet den 11. august eller har spørgsmål, kan du kontakte Kim Tobiasen på kimtobiasen@live.dk.

Dialogmøde om ny adgangsvej ved Energipark Tjele

Viborg Kommune har desuden inviteret til dialogmøde den 19. august kl. 17.00 i Tjelecenteret. Mødet handler om præcisering af vejføring og krydsning mellem Banestien og Flarupvej i forbindelse med en ny sydlig adgangsvej mellem Energipark Tjele og rute 16.

Mødet er åbent for alle interesserede. Husk at tilmelde dig senest den 17. august.

Læs mere om mødet her.

Viborg Kommune vil løbende invitere til flere borgermøder.