start på hovedindhold

Nu kan du sende høringssvar om ændring af skoledistriktsgrænse

Viborg Kommune har åbnet en offentlig høring om et forslag til ændring af skoledistriktsgrænsen mellem Møllehøjskolen og Søndre Skole.

Nyheder

Børne- og Ungdomsudvalget har sendt et forslag om ændring af skoledistriktsgrænsen mellem Møllehøjskolen og Søndre Skole i offentlig høring.

Læs referat fra udvalgsmødet her.

Forslaget betyder, at hele Arnbjergområdet fremover samles i Søndre Skoles distrikt. I dag er området delt mellem de to skoler.

Baggrunden er, at Møllehøjskolen forventes at få kapacitetsudfordringer i de kommende år, når den midlertidige pavillonløsning udløber. Hvis forslaget bliver vedtaget, vil ændringen gælde fra skoleåret 2027/28.

Høringen er åben frem til 28. august 2026.

Indsend dit høringssvar og læs indkomne høringssvar her.