start på hovedindhold

Viborg Animation Festival

Oplev, når animationen indtager Viborg fra 7. - 13. september 2026, og besøg VAF Land på Paradepladsen med et væld af gratis aktiviteter for hele familien.

Glæd dig til animerede film fra hele verden, udstillinger, workshops, talks og spændende oplevelser. 

Oplev det nye VAF Land

Besøg VAF Land til årets animationsfestival i Viborg.
Besøg VAF Land til årets animationsfestival i Viborg.

Som noget nyt åbner VAF Land midt i Viborg fra den 10. til 13. september.

Her bliver Paradepladsen forvandlet til et levende og kreativt festivalområde, hvor børn, familier og andre nysgerrige kan mødes om animation og fælles oplevelser. Der er gratis adgang. 

Oplev blandt andet Wulffmorgenthalers Femlingerne, Rids en bil som Vitello, tag en tur på scooterbanen, klap dyrene fra Landbrugsskolen eller tag en svingom med pindsvinet Børste. 

På plads er der lokale boder, der tilbyder lækker mad af lokale råvarer til både store og små.  

VAF Land er skabt i et samarbejde mellem Viborg Animation Festival, Viborg Kommune, Viborg Bibliotekerne og lokale kræfter. 

Ambitionen er at bringe endnu flere tæt på Viborgs særlige animationsmiljø og skabe en festivalplads med en tydelig lokal identitet.

Gratis Animationsforestillinger

I 2025 samlede Viborg UNESCO Creative City samme sted borgere og gæster udefra i stort tal til en visuel rejse i Kim Larsens store danske sangskat.

Igen i år kan du opleve spændende forestillinger på både Domkirken og Viborg Katedralskoles facade. 

Tirsdag 8. september kl. 21.00 og kl. 22.00: Viborg Brænder

Se eller gense den smukke forestilling på Domkirkens mure. I forbindelse med 150 års jubilæet for genopførelsen af Viborg Domkirke, genopfører vi den spektakulære animationsforestilling, der fortæller historien om de skæbnesvangre døgn, hvor store dele af byen gik op i røg.

Torsdag 10. september kl. 20.30: Elevforestilling

1.g-elever fra Viborg Katedralskoles kreative fag lader skolens nyklassicistiske mure tale - som et levende lærred for lys, lyd og fortælling.

Lørdag 12. september kl. 20.30: Viborgdrøm

Det er et drømmende live- og billedværk, hvor musikken og Viborgs natur og smukkeste bygninger smelter sammen i én omsluttende oplevelse mellem Katedralskolens mure. Det er den danske kunstner URO, der leverer musikken, mens Oskar Folmann er manden bag billederne. 

Alle tre forestillinger er gratis at deltage i.

Praktisk information

Festivalen byder både på gratis aktiviteter og arrangementer, der kræver billet. 

For fagfolk inden for animation og visuel fortælling er der desuden VAF Industry Days den 10. og 11. september.

Se hele programmet, find billetter og læs meget mere på Viborg Animation Festivals hjemmeside.